Danskere vil investere meget mere i sundhed, biodiversitet og genbrug

Danskere vil investere meget mere i sundhed, biodiversitet og genbrug Danskere vil investere meget mere i sundhed, biodiversitet og genbrug

Verdensmål:

  • All Goals

Danskere vil investere meget mere i sundhed, biodiversitet og genbrug. Og helst i Danmark!

Stod det til danskerne, så blev der investeret meget mere i sundhed genbrug og bæredygtige fødevarer, end vi gør i dag. 

Det viser en Epinion undersøgelse som Doland og iLoveGlobalGoals står bag. Det er særligt kvinderne, som ikke synes, at vedvarende energi er det allervigtigste, de vil gerne investere i sygdomsforebyggelse og genanvendelse.

Mængden af områder vi helst ikke vil investere i er også vokset voldsomt og burde give stof til eftertanke i mange pensionskasser og investeringsselskaber.

Sådan er danskernes top 10 ud

Se nedenfor den samlede liste over, hvordan vi danskere gerne vil investere.

Resultater i Invest Global Goals

Mens danskerne gerne ville investere mere i bæredygtighed så nævner hver 3., at uvidenhed om bæredygtige investeringer er den vigtigste årsag til, at de ikke gør det.

“Danskerne er blevet mere og mere klar over, at de kan ændre verden med deres penge, og nu er det tid til, at pensionskasser og investeringsselskaber får det lange lys på.  Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig omstilling, skal vi gøre det borgerdrevet. Jeg frygter at investorer kigger på nogle sikkerheder for afkast som gælder for i går. De burde kigger mere på sociale indsatser og genanvendelse, det bliver også en god forretnings snart.”

// Lotte Hansen partner i Hansen & Ersbøll Agenda og stifter af iLoveGlobalGoals

“Det er et tankevækkende stort gab mellem, hvor mange der lever bæredygtigt og hvor mange, der investerer bæredygtigt. Men folk kan skubbe meget mere til den her dagsorden, end de tror – og for meget færre penge end de tror. Der et kæmpe potentiale for at mobilisere mere kapital til at gøre en positiv forskel. DoLand kan for mange være et svar, fordi man kan investere fra kun 500 kr. Så faktisk kan alle i dag både leve og investere bæredygtigt.”

“Jeg bider mærke i, at vi alle har en klar, personlig holdning til, hvilke bæredygtighedstemaer vi gerne vil investere i. Men på den anden side også, at vi mennesker er super forskellige. Bæredygtighed betyder et for dig, og noget andet for mig. Præcis den præmis, har vi bygget DoLand op på; at vi alle kan investere i den form for baeredygtighed, der taler mest til netop os.” 

// Jakob Lage stifter og CEO i Doland

Analysen viser med al tydelighed danskernes villighed i at investere bæredygtigt. Men, der mangler viden om, hvor man kan indgå med lån og investeringer.  Erhvervsliv, NGO’er og forskere har udviklet en række løsninger der imødekommer behov i Afrika, og skaber bæredygtig vækst ude og hjemme. Dem skal vi nu have udbredt kendskabet til, og omsat til investeringer og skalerbare løsninger.

// Jacob Ravn stifter og direktør i Access2Innovation

”Fantastisk opløftende at undersøgelsen viser, at bæredygtighed betyder meget for danskerne, og at de gerne vil investere bæredygtigt. Det er et rigtig stærkt udgangspunkt. Men de mangler viden om, hvordan de gør det, og måske også i nogen grad tillid til at det virker. Der skal vi sætte ind. ”

// Kirsten Marie Kristensen politisk chef og souschef i Røde Kors

Jeg bemærker med stor tilfredshed, at der på danskernes top5 befinder sig investeringer i bæredygtige fødevarer og landbrugsproduktion. Det er der et kæmpe behov for pga klimaforandringer, presset på naturressourcer og den globale befolkningstilvækst. Vi arbejder i partnerskaber med danske og lokale virksomheder om udvikling af lokal fødevareproduktion til lokale markeder. Så jeg håber, at danskernes ønske om at investere i fødevarer og landbrug kan blive omsat til virkelighed. Vi arbejder med landbrug og klimapassede afgrøder som chia og kikærter i verdens fattigste lande. 

// Birgitte Qvist generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Tabet af biodiversitet og klimaforandringerne er ifølge World Economic Forum nu begge i top 5 over de største risici for verdens økonomi. Hvis vi ikke investerer i at løse problemerne, koster det os alle sammen penge. Til gengæld er der masser af penge at tjene i fremtidens grønne løsninger. Derfor er det enormt positivt, at danskerne vil investere mere bæredygtigt. På den måde redder vi planetens fremtid, skaber masser af nye arbejdspladser og sikrer vores otium”

// Bo Øksnebjerg generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Vil du læse de samlede resultater? Download rapporten her!