Vigtige debatter om greenwashing og nyt oplæg til styrkelse af kampen mod greenwashing

Vigtige debatter om greenwashing og nyt oplæg til styrkelse af kampen mod greenwashing Vigtige debatter om greenwashing og nyt oplæg til styrkelse af kampen mod greenwashing

Verdensmål:

  • All Goals

”Greenwashing risikerer at blive en primær årsag til et kollektivt masseforfør, der passiviserer forbrugere i en falsk tryghed om, at vi er på rette spor. Dermed kan den blive den vestlige verdens største blokering for at gennemføre den nødvendige omstilling til gavn for klode og mennesker. Det er derfor, vi har valgt at søsætte dette projekt. Jeg håber, vi med dette arbejde kan få de ambitiøse virksomheder i front og Danmark til at blive det land, hvor markedsføring bliver en driver for grøn omstilling i stedet for det modsatte.”

”Greenwashing risikerer at blive en primær årsag til et kollektivt masseforfør, der passiviserer forbrugere i en falsk tryghed om, at vi er på rette spor. Dermed kan den blive den vestlige verdens største blokering for at gennemføre den nødvendige omstilling til gavn for klode og mennesker. Det er derfor, vi har valgt at søsætte dette projekt. Jeg håber, vi med dette arbejde kan få de ambitiøse virksomheder i front og Danmark til at blive det land, hvor markedsføring bliver en driver for grøn omstilling i stedet for det modsatte.”

Således sagde initiativtager Lotte Hansen på greenwashing konferencen ”Greenwashing: Et masseforfør af forbrugere?” i Fællessalen på Christiansborg mandag den 17. april 2023. Et arrangement, som iLoveGlobalGoals står bag, og som er blevet til med støtte fra KR-fonden.

Problemet med greenwashing er ikke blot, at vi får nogle reklamer, der ikke helt rammer skiven i forhold til de blå have og grønne skove, de lægger op til. Problemet er langt dybere. Mens der for befolkningen i Europa er vokset en stigende klimabevidsthed, så er mange stadig i tvivl om, hvordan de skal handle. Det betyder i bedste fald en mangel på handling og en apati overfor klimaudfordringerne. I værste fald fører greenwashing til en falsk tryghed om, at man som forbruger og borger er på vej det rigtige sted hen.

Derfor udgiver vi i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk en rapport, der kommer med konkrete anbefalinger til virksomheder, borgere, forbrugere og hele marketing branchen.

Til åbningen af arrangementet udtalte Lotte Hansen, følgende:

“Det er ikke for sjov, vi synes greenwashing er vigtigt. Hvis vi vildleder folk i den forkerte retning, så bidrager vi ikke til at få kloden i den rigtige retning – tværtimod. EU er gået foran med en green deal – og har sat klare regler for, hvad der menes med bæredygtighed i deres taksonomi. Men vi står i en situation, hvor der er sket en eksplosion af pral uden data – og hvor en branches moral er til at overskue. I sidste ende står vi derfor med forbrugere, der får et falskt røgslør”.

 

Første paneldebat på konferencen havde titlen ”Hvordan kan vi styrke de politiske rammer for problemet med greenwashing?” På scenen var Fie Hækkerup (S), Carl Valentin (SF) og Lars-Christian Brask (LA) som repræsentanter fra Folketinget. Derudover deltog politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, Uffe Rabe Krag.

Fie Hækkerup åbnede debatten og sagde:

 

“Vi skal ikke finde os i grove vildledninger af forbrugere – vi skal kunne stole på virksomhedernes oplysninger, ellers er det umuligt at navigere i at være forbruger. Der er heldigvis rigtig mange virksomheder, der gerne vil den grønne omstilling. Og med denne diskussion må vi ikke ende et sted, hvor virksomhederne hopper af – det er rigtig svært for dem at navigere i det her område.”

 

Lige senere i debatten nuancerede Fie Hækkerup sine holdninger og sagde:

 

”Jeg synes, vi har god lovgivning. Man må ikke sige urigtige oplysninger eller udelade væsentlige oplysninger. Men er det det samme som at det står krystalklart, hvad man så må? Det er det jo tydeligvis ikke. Og så kunne det godt tyde på, at vi skal kigge mere på, hvad man så kan gøre. For eksempel skal man måske straffes hårdere for ikke at overholde lovgivningen. Forbrugerombudsmanden har nemlig allerede gode guidelines og vejledninger til hvad man må gøre. Så jeg synes faktisk, vi politikere gør noget. Vi har en masse målsætninger – og nu skal vi til at implementere alle de skåltaler, vi har holdt.”

 

Med på scenen var også Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Valentin var hårdere i sin retorik og mente blandt andet, at man bør kigge på at forbyde markedsføring af klimaskadelige produkter, på linje med forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer. De var panelet ikke enige i, og Lars-Christian Brask sagde blandt andet: “Jeg er for frihed, så længe man overholder loven. Hvis vi vil forbyde markedsføring, så skal vi kende baseline. Og der er vi ikke, så det er svært og urealistisk på nuværende tidspunkt.”

 

Carl Valentin mente generelt, at virksomheder slipper alt for let fra at greenwashe. Han sagde blandt andet: “Der er mange, der lykkes med meget succesfulde greenwashing-kampagner. Konsekvensen for Arla med deres nye bæredygtighedskampagne har været at de er blevet kåret som årets 4. mest bæredygtige danske virksomhed i danskernes øjne.”

 

Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk mente at mindre virksomheder kan have gode grunde til ikke at overholde markedsføringsloven, men at det i det store billede ikke burde være så svært. Han sagde: “Vores syn er at virksomheder har relativt gode muligheder for at få forhåndsvejledning i dag. De kan ringe til Forbrugerombudsmanden. Jeg kan godt forstå at virksomheder kan føle sig tabt her – men nok mest for de små, der ikke har store juridiske afdelinger.”

Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, gav mellem første og anden paneldebat en status på arbejdet med greenwashing. Her sagde hun blandt andet: ” Vi har med den nye bevilling fra Folketinget fået forøget vores kapacitet med 33%. Men vi fører også tilsyn med andet end greenwashing, og vi plejer ikke at få flere midler, når der laves ny lovgivning – i stedet bliver vi bedt om at prioritere mellem vores opgaver. Det er første gang, vi er blevet tilført en større saltvandsindsprøjtning i denne omgang. Og vi har stadig meget lange sagsbehandlingstider, i gennemsnit 16 måneder, som vi gerne vil have ned.”

Generelt kom snakken om Forbrugerombudsmandens arbejde til at handle meget om sagsbehandlingstider og hvem der egentlig har ansvaret for at overholde lovgivningen. Som en segway til anden paneldebat sagde Nielsen, at det jo aldrig er Forbrugerombudsmandens opgave at sikre, at virksomheder lever op til loven. Det er altid virksomhedernes eget ansvar.

Anden paneldebat havde titlen ”Hvem tager ansvaret i virksomheder – og hvordan gør vi markedsføring til motor for omstilling?” På scenen var Troels Børrild, CSR chef i AkademikerPension, chefkonsulent Martin Jørgensen fra Dansk Erhverv, Marie Asmussen, chefkonsulent hos Dansk Industri, Kristin Parello-Plesner, Head of Group Sustainability i Danske Bank og jurist med speciale i markedsføringsret hos Forbrugerrådet Tænk, Marie Frank-Nielsen. Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen sad ligeledes i panelet.

HEA hjerte

Hertil sagde Troels Børrild fra AkademikerPension:

 

“Vi har først og fremmest et problem med klimaet. Men selvfølgelig også med greenwashing! Vi går op i afkast og ansvarlighed og tror på at de to dele understøtter hinanden, men ikke altid på den korte bane. Mange danske virksomheder kigger også på konkurrenter, der ikke er eksponeret til samme kritiske samtale om at oversælge green claims – og det får også nogle virksomheder til at tøve med at rulle løfter og claims tilbage.”

 

Pointen om at det er kompliceret at navigere i feltet mellem at tjene penge og sælge varer og at kommunikere og markedsføre på internationale markedsvilkår, gik igen blandt flere. Kristin Parello-Plesner fra Danske Bank sagde blandt andet: “Det er en ekstremt teknisk og ekstremt emotionel debat. Vi har hverken teknologi eller rammer på plads endnu, og det gør hele problemstillingen udfordrende. Vi ønsker bedre data fra selskaber – for hvordan får man egentlig sikkerhed for at alle egenskaber i en ESG er rigtige? Det er en stor øvelse. For investorer som os er scope 3 det mest væsentlige. Der har vi impact. Væsentlighedsprincippet er det vigtigste for os.”

 

Martin Jørgen fra Dansk Erhverv var enig i at det er en kompliceret øvelse og at alt data til at efterleve lovgivningen ikke haves hos mange i øjeblikket, hvis de vil sige noget om bæredygtighed. Jørgensen havde dog også en pointe i forhold til virksomheders ønske om ikke at greenwashe, som han mente allerede er der i langt de fleste tilfælde:

 

“Der er gode regler, men dårlig efterlevelse af dem. Vi er absolut ikke tilhængere af at indskrænke virksomheders muligheder for at markedsføre. Vi ønsker i stedet mere branchespecifikke vejledninger. I samarbejde med Forbrugerombudsmanden – det er godt at kunne tilbyde det. Vi oplever generelt et stort engagement fra vores medlemsvirksomheder – de vil gerne gøre det godt.”

 

Marie Asmussen fra Dansk Industri var på linje med Jørgensen og sagde:  ”Markedsføringsloven er klar – virkeligheden kan være kompliceret. Hvis virksomheder lader være med at sige noget eller ikke mener, det kan betale sig at være med på den grønne omstilling – så er vi et forkert sted.”

 

Debatten tog en drejning, da ordet greenhushing blev nævnt. Et spørgsmål fra salen, der gik på at greenhushing er et kæmpe problem, og at virksomheder holder sig tilbage fra at kommunikere om klimatiltag, da forbrugere ikke er ”uddannede” nok til at forstår de komplekse nuancer. Denne holdning fik flere af paneldeltagerne til at kommentere, heriblandt Marie Frank-Nielsen fra Forbrugerrådet Tænk. Hun sagde: ”Det giver ikke mening at sige greenhushing, for uden greenwashing havde der jo slet ikke været et problem. Vi laver kampagner og tænker over at uddanne forbrugere, men det skal være inden for rimelighedens grænser. Man kan ikke bare skubbe ansvaret over til forbrugere – der er for meget, der er for komplekst, derfor skal det komme fra virksomheder.”

 

Konferencen på Christiansborg var den første af to – den anden bliver holdt den 8. juni og er først og fremmest målrettet kommunikations- og markedsføringsbranchen. Følg med på LinkedIn og her på hjemmesiden for flere oplysninger. Læs mere om projektet her.

Bag om debatterne

Mandag den 17. april fra 9.30 til 12.00 stod iLoveGlobalGoals i spidsen for to paneldebatter om greenwashing i Folketinget. Debatterne var med helholdsvis politikere og repræsentanter fra erhvervslivet, men også Forbrugerombudsmanden deltog i konferencen, ligesom Forbrugerrådet Tænk var medarrangør og faglig sparringspartner på debatterne.

Hele projektet er blevet til med støtte fra KR-fonden, og som omdrejningspunkt for debatterne er et 32-siders diskussionsoplæg blevet produceret i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk. 

Parterne bag

iLoveGlobalGoals
Non-profit forening, der er stiftet af partnerne i Hansen & Ersbøll Agenda, Charlotte Ersbøll og Lotte Hansen, hvis formål er at gøre borgeren handlekraftig i forhold til de bæredygtige udfordringer. Foreningen arbejder i det daglige kun partnerdrevet, så længe at fokus altid er at sikre, at borgere har mulighed for at handle på de bæredygtige udfordringer.Foreningen udvikler sammen med partnere værktøjer, der bidrager til bæredygtige handlinger. Foreningen leder projektet. Bureauet Hansen & Ersbøll Agenda vil i samarbejde med iLoveGlobalGoals lancere et nyhedsbrev om greenwashing.
Click Here
Forbrugerrådet TÆNK
Forbrugerrådet Tænk arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt og mere bæredygtigt valg ved at styrke forbrugernes handlekraft. Forbrugerne har krav på klar og forståelig klimakommunikation. Forbrugerrådet Tænk repræsenterer også forbrugernes interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg. Bidrager som samarbejdspartner ved at være oplægsholder og deltage på konferencerne i projektet.
Click Here
K1
K1 er en frivillig forening for kommunikations- og marketingsbranchen. K1 Kommunikationsforening bidrager som samarbejdspartner ved at være medarrangører på en debat for kommunikationsbranchen senere på året. K1 ønsker at kommunikationsbranchen forholder sig til de dilemmaer, der kan knytte sig til en mere bæredygtig kommunikation om klima og miljø.
Click Here
Previous slide
Next slide